Profil – OLD

Hvem er Marianne?

Marianne Dyrhauge Eide (f. 1963)
Uddannet zoneterapeut fra Naturmedicinsk Kursuscenter (1999)
Anatomiuddannelse fra Jordemoderskolen (2001)
14 års erfaring

me-profile_a-1


Min tilgang til zoneterapi

Første gang jeg stiftede bekendtskab med zoneterapi var, da jeg ville øge mine chancer for at komme ind på Jordemoderskolen. Derfor undersøgte jeg, hvilke uddannelser, der ville være relevante, og det endte med, at jeg tog uddannelsen som zoneterapeut i 1999. Jeg havde nemlig læst, at zoneterapi kunne sætte fødsler i gang samt reducere smerter.

Stor var min glæde, da jeg kom ind på Jordemoderskolen, nu også som zoneterapeut. Overraskende var det, at zoneterapi også viste sig at være effektiv på et område, jeg ikke havde forventet. Under min praktik på barselsgangen mødte jeg patienter med Spinalhovedpine. En aggressiv hovedpine som typisk varer 3 mdr., og som er så slem, at mødrene ikke kan passe deres nyfødte barn. Ikke engang stærk smertestillende medicin kan tage smerterne.

Derfor foreslog jeg, at vi skulle forsøge med zoneterapi. Og stor var personalets og min overraskelse, da det viste sig, at kvinderne slap af med deres hovedpine, og dermed kunne koncentrere sig om at være mødre. Det var virkelig en AHA oplevelse for mig, og jeg blev overbevist om, hvor effektiv zoneterapi er.


Zoneterapi virker

Siden min spæde start i 1999 med zoneterapi har jeg haft den glæde at opleve og få indsigt i, hvor effektiv zoneterapi er inden for behandling af stort set alle kropslige symptomer på ubalance, f.eks. hovedpine og rygproblemer. Jeg har mest erfaring med at bruge zoneterapi som behandling mod smerte af allerede opståede skader, men ved udmærket, at zoneterapi også kan bruges forebyggende. Zoneterapi kan desuden også bruges, når symptomerne er træthed, angst, depression og kvalme.


Zoneterapi kan bl.a afhjælpe:

– stress
– gener ved overgangsalder
– hovedpine og migræne
– fordøjelsesproblemer
– gener i forbindelse med graviditet
– søvnløshed
– hormonelle ubalancer
– bivirkninger ved medicinsk behandling
– sportsskader
– kredsløbssygdomme
– allergier
– kolik hos spædbørn
– demens syggomme

%d bloggers like this: